Om klubben







Klubben Søborg er fritids- og ungdomsklubben, hvor de unge i Søborg mødes. Her er der altid fuld fart og gang i den – 24 timer i døgnet. Vi laver rigtig mange spænende aktiviteter uden for den normale åbningstid og de mange engagerede medlemmer og medarbejdere sørger for at du aldrig kommer til at kede dig.

KREATIVITET - Klubben har to kreative værksteder, hvor der er mange muligheder for aktiviteter – fra produktion af den sidste nye mode i f.eks. stof eller sølv til farmors ”hyggegave” af f.eks. porcelæn eller perler.

MUSIK & TEATER - I Klubben Søborg gør vi meget ud af musikken, og vores musikere har professionelle forhold. Mange er nået langt både i og udenfor klubverdenen. Teater aktiviteten har stolte traditioner i Klubben Søborg og vi arbejder hele tiden på at have en attraktiv teateraktivitet.

LEKTIER & INTERNET - I Klubbens computer-café kan du spille og surfe på Internettet. Når maskinerne ikke bruges til kampe mod det onde eller hinanden, er der også muligt at arbejde med mere stille og kreative aktiviteter som klubblad, lektier, billedbehandling, informationssøgning, mail og meget andet. Computer er en helt naturlig integreret del af klubbens dagligdag. Vi har således placeret computere sammen med andre aktiviteter flere forskellige steder i klubben.

NATUR & SPORT - I Klubben Søborg lægger vi stor vægt på et aktivt fritidsliv og tilbyder derfor et rigt udbud af forskellige sportsaktiviteter varieret efter årstiden. Natur og udendørs liv er vigtigt for os i Klubben Søborg og hele sommeren benytter vi ”Natur- og sejlklubben”. Når de danske søer ikke slår til, går turen til Sverige på kanotur. Vi klatrer i træer, på vægge og på klipper i Danmark og Sverige. Vores årlig vellykkede skitur – for medlemmer og forældre – bør også nævnes. Klubben har to busser, der giver os mulighed for at komme vidt omkring på oplevelse, ture og kolonier.

DYR - I haven har vi et stort kaninhus med 24 kaniner og flere forskellige andre dyr. Her er både plads til ”kanin-klapning” og hyggeligt samvær. I Klubbens kaninhus har du chance for at passe din egen kanin. I kaninhuset hersker der et stærkt interessefællesskab som skaber relationer og venskaber på tværs af klasser, skoler, alder og andre interesser.

CAFÉEN - er det naturlige samlingspunkt for medlemmer, forældre og medarbejdere. Her kan du tilmelde dig ture og aktiviteter, spise dagens ret, spille billard, høre musik, og købe toast, lidt sødt, sodavand og andre godter. I tilknytningen til caféen ligger vores hyggelige gamle pejsestue som ud over hyggelige stunder foran pejsens knitrende ild også rummer det sidste nye inden for fladskærms tv og surroundsound.

DEMOKRATI - I Klubben Søborg er det vigtigt, at alle er medbestemmende og har det rart. Alle medlemmer har indflydelse på deres dagligdag gennem interessegrupper og på hele klubben gennem det demokratisk valgte klubråd. I Klubben Søborg plejer vi at sige: Klubben er jeres, I er klubben – uden jer er der ingen klub..!